Rejsemålet er lukket for sæsonen. Lige før sæsonen starter igen, vil vi opdatere siden med information om udflugter, træffetider m.m.

Læge og apotek

Alle de klinikker, vi samarbejder med, er private og dækkes ikke altid af det offentlige sundhedsvæsen. Du bør derfor inden afrejse tjekke din forsikringsdækning, hvis du skulle få brug for lægehjælp i ferien. Hvis du ingen rejseforsikring har, beder vi dig gøre vores personale opmærksom på dette, når du kontakter dem for at få hjælp i tilfælde af sygdom. 

Kontaktoplysninger i tilfælde af sygdom 
Hvis du skulle blive syg eller få brug for en tandlæge, bedes du kontakte os. Hvis der sker noget, og du ikke kan komme i kontakt med os, er det rart at vide, at vi benytter faste læger. Alle læger foretager hotelbesøg, men der kan forekomme ekstra betaling for dette.

Se de forskellige læger i nedenstående områder.

Hospital
Phuket International Hospital og Bangkok Hospital Phuket er privathospitaler i udkanten af Phuket by. Åbne døgnet rundt. Der er skandinavisktalende personale på visse tidspunkter. Telefon: 076 249 400 og 076 254 425.

Apotek
På rejsemålene er der apoteker, som har åbent ca. kl. 10-21.